Endelig et år uden nævneværdige corona restriktioner. Situationen i Ukraine har præget det meste af året, men de ugentlige aktiviteter er alligevel det om fylder mest. Vi glæder os over et år som har skabt bedre kontakt til mange østeuropæere som er kommet til vores land.
Læs gerne mere på siden:
- Ukraine
- Migrantsamarbejdet
- Rumænien
- Tværkulturelle lejre
- Sprogcafé ved Berith
- Deltagere
- Frivillige
- Medarbejderaftner
- Opmuntring
- Kvinder møder kvinder – International Kvindeklub ved Inge
- Praktikanter
- Asyl
- Ukraine
- Frivillige medarbejdere
- Videre frem
- Glæde
- FOF
- Andre opgaver
- International mandeklub ved Lars
- Praktikanter
- Folkehuset Kvaglund
- Andre arrangementer
- Asylcenter Hviding
Årsrapport v/ Peter Marius Sode Jensen
Ukraine
I marts tog vi med en bus til Polen helt tæt på den Ukrainske grænse og hentede ca 40 flygtninge hjem til Danmark. Det var både forfærdeligt og fantastisk. At se de mennesker som flygtede pga. krigens rædsler, fylder os med taknemmelighed for vores land med fred og gode kår.
Vi fik et fantastisk samarbejde med kommunen og civilsamfundet i Esbjerg og omegn. Nogle er taget hjem igen men de fleste er med kommunens hjælp blevet bosat i området og godt i gang med sprog og arbejde. Vi ser ikke meget til dem i kirken, men det ser vi som gode tegn, da de åbenbart har fået stillet deres basale behov dækket. Flere af dem søger hen til de ortodokse kirker.
Migrantsamarbejdet
Dette år har vi fået god kontakt til den Rumænsk Ortodokse kirke i Agerbæk. Både deres præst og deres diakon som i mellemtiden er blevet præst og forsøger at starte en ortodoks kirke op i Skjern. Noget vi har forsøgt at hjælpe med uden held. Dette skyldes projekt: ”Pendler til Landsbyborger” om rumænere i Danmark.
Vi har også fået kontakt med en Ukrainsk ortodoks præst fra Bramming som holder gudstjeneste om lørdagene.
Vi har stadig god kontakt til Chin menigheden som holder til i Kvaglund kirke. De har købt egne lokaler i Esbjerg og flytter ind i dem til sommer.
Rumænien
En kæmpe oplevelse var det at komme på kirketur til Rumænien med Jakob Legarth fra mellemkirkeligt udvalg og en gruppe gæve kirkefolk fra Viborg Stift under ledelse af Karin Vestergaard. Vi har besøgt mængder af klostre og kirker i byer som Cluj, Sibiu, Sighisoara, Piatra Neamt, Iasi, Botisani, Voronet, Moldovita, Barsani osv., og ikke mindst mødt så mange varme, hjælpsomme og gæstfri munke, nonner, præster, ikonmalere, mosaikkunstnere, kirkesangere og ganske almindelige rumænere, som brænder for deres land, deres kirke og deres folk. Her er så meget ufattelig smuk natur, og rig kultur.
Der er også masser af problemer og fattigdom. Vi har vi besøgt en roma/sigøjner-landsby udenfor Cluj, hvor hovedindtægtskilden er den losseplads, de bor oven på.
Der er omkring 40.000 rumænere i Danmark. De kommer fra et smukt land med en lang og kompleks historie, og jeg er glad for at have lært deres land bedre at kende.
Tilbage står en lyst til at komme tilbage, og en stor glæde over trosfællesskab i den forskellighed vores kirker udtrykker. Det gav lyst til at opdage endnu mere om de ortodokse kristne i Danmark.
Tværkulturelle lejre
Der har været afholdt 2 weekendlejre og 1 sommerlejr med god tilslutning. Ca 40 deltagere på hver weekend lejr og ca 125 deltagere på sommerlejren. Dette års sommerlejr var præget af ca 30 deltagere fra Ukraine. En familie kom med 10 børn. Vi fik rigtig god hjælp af en ukrainsk tolk fra Nørre Løgum og hendes 3 døtre.
FTC’s aktiviteter ved øvrige medarbejdere
I det følgende kan I læse om hvad er sker i sprogcaféen, Kvinder møder Kvinder, International mandeklub og meget mere:
Peter Marius Sode Jensen
Årsrapport af Berith Nord Hansen
Sprogcafeen i Kvaglund Kirke
Sprogcafeen har kørt stødt og roligt i 2022. Vores program er som det har været de sidste år. Vi har et eftermiddagshold 15.30 til 17.30 og et aftenhold fra 17.45 til 19.30. Vi starter med en sang og så fordeler vi os i hold efter niveau og går ud i de små rum og underviser. Der er også en kaffepause, hvor alle er i fællesrummet.
Deltagere
Der er flest deltagere på eftermiddagsholdet og kun få på aftenholdet. I alt har der været fra 4 til ca. 30 pr. gang. Dog har det mest ligget på ca. 6 til ca. 12 i alt.
Vi fik i sommers et ryk ind af ukrainere, men der er kun få tilbage. Vi fik også mange ind fra et SDU, hvor en vejleder tog en stor flok med. Det forklarer, at vi var omkring 30. Men de er også stoppet igen næsten alle. De var kun i Danmark en kort periode.
Vi har har haft ca. 83 deltagere i løbet af året.
Vi oplever til stadighed at der kommer nye, at folk stopper og at gamle kommer tilbage efter en tid. Fælles for alle er, at de er glade for det og lærer noget.
Frivillige
Vi har 4 frivillige. Vi fik en ny med i 22, som er meget begejstret for det, og det oplever vi også at de “gamle frivillige” er. De har været med i lang tid og er guld værd. De er alle meget fleksible og det er nødvendigt.
Vi ved aldrig, hvor mange der kommer og hvem. så man kan slet ikke forvente at få de samme deltagere hver gang.
Medarbejderaftener
Vi har haft to medarbejderaftener med god mad, sproglege mm. Det er en succes hver gang, Vi synes alle det er mega hyggeligt, og vi sætter stor pris på de aftener og hinanden.
Opmuntring
En dag kom der en 17-årig russisk pige ind. Hun havde kun været her en måned og det viste sig, at hun gerne ville døbes. Hun begyndte at komme i kirken, tog sin familie med, begyndte at få dåbsundervisning hos Peter og skal nu døbes sidst i januar. Desuden lærer hun også dansk med raketfart!
Alt i alt går sprogcafeen sin stille gang, og vi oplever det stadig meningsfyldt. Vi synes selv, det er et fantastisk tilbud og undrer os over, at ikke flere tager imod tilbuddet. Lars Laxtein Kristiansen har gjort sit og været mere på de sociale medier, og det har givet bonus og vil sikkert gøre det fremover også.
Berith Nord Hansen
Årsrapport af Inge Skjølstrup
Kvinder møder Kvinder
International Kvindeklub er stadig et fantastisk arbejde. Kvinderne selv giver udtryk for at det er et sted de møder fællesskab, omsorg og hvor de har muligheden for at være dem selv. Jeg oplever at Kvindeklubben og det samvær vi har, kan være med til at bringe opmuntring til syge og give ro til at finde en nye plads i livet efter at livet er gået i stykker på en eller anden måde. Det er hvad godt fællesskab kan.
Praktikanter
Min teori er blevet afprøvet igennem de mange praktikanter vi har haft igennem kvindeklubben. Jeg har mødt kvinder som har usandsynlig mange evner og gaver at bidrage med til fællesskabet. Mange af dem har været hindret af en krop der er slidt op, en psyke som ikke fungerer noget af tiden, sygdom som holder humør og begejstring nede. De har hver især en historie, og jeg tror at alle har taget noget godt med fra at være en del af et fællesskab, hvor det at du er og den du er, er det vigtigste og ikke hvad du kan udrette. Nogle har fået flexjob, andre pension. Nogle har erkendt at det at komme ud af døren er for meget for dem (Eller jobcentret). Men de her kvinder dukker op ind i mellem og få et knus og vi har fællesskab igen.
Asyl
2022 var også året hvor vi har måttet sige farvel til 2 kvinder fra Iran. De fik begge afslag på asyl i Danmark. Jeg må sige jeg står måbende ved siden af dem og tænker hvorfor ikke. Den ene har fået asyl siden hen den anden er flygtet videre til et andet land for at se om hun dog kan måde et land der vil give hende mulighed for at starte forfra. 2022 har igen været sorg og glæde ved at mødes med folk og måtte sige farvel igen.
Ukraine
2022 blev også året hvor Ukrainer blev angrebet af Rusland. Her i kirken og menigheden havde vi en skøn proces med at forberede og hente ukrainer til Danmark. Det var et godt møde med de Ukrainer vi tog med i bussen her op til Esbjerg. Kirken som sådan tror jeg nød godt af at stå sammen om at hjælp og jeg så det hele ske at tænkte hvor er det vildt hvad et fællesskab/menighed kan når vi arbejder sammen. Nu er frustrationen hvad sket der, hvor blev de af. For de kommer ikke i vores kirke mere. Jeg ved ikke hvorfor! Om det kun er sproget eller om det er kirke retning. Jeg bliver frustreret over mine egen begrænsninger. Hvordan kan vi være en mere familie lignede kirke og også have et liv udenfor kirken?
Frivillige medarbejdere
Uden den gode gruppe af frivillige kvinder som hjælper til med hver deres evner, så fungere kvindeklubben ikke. De er med til at bringe nuancer til fællesskabet som er nødvendigt. De tager et kæmpe slid med at undervise i dansk. Også i år har vi måtte sige farvel til nogle frivillige, og jeg tænker at det er tid at bruge tiden på pleje af de frivillige der er tilbage.
Videre frem
Onsdag eftermiddag kører videre i den form det har haft siden jeg overtog. Det kommer en lille trofast flok kvinder. Jeg vil gerne se flere kvinder kommer og være med i fællesskabet. Jeg har brug for at bruge mere tid på at komme ud og besøge alle de kvinder som jeg kender i byen, for at hører hvad det er de har brug for at kvindeklubben skal være. Det vil være mit fokus i det næste års tid.
Glæde
Vi har også lært nye kvinder at kende. Hun er kommet til os fra Rusland. En dejlig kvinde på kun 18 år, som bare gerne vil lære dansk og lærer hvad det vil sige at være kristen. Hun skal døbes her i 2023 og det er en glæde når det bliver resultatet af at være sammen. Hun startede med at kommer i Sprog cafeen og der derfra kommet længere og længere ind i kirken. Hun var helt klar på at ville døbes allerede da hun kom til Danmark, og nu sker det snart.
FOF
I forbindelse med at leder af Folkehuset Kvaglund, Allan Skovgaard Jensen, er i gang med at starte folkehuset op har vi fået kontakt til FOF. Det er blevet til at der kommer en underviser til Kvaglund og underviser kvinderne. Grunden til at jeg sagde ja til tilbuddet var fordi jeg kan se for kvinderne at de har brug for at kunne aflevere et bevis på at de har forbedret sig i dansk og mange af kvinderne skal også kunne skrive på deres CV at de har 9 kl. dansk. Derfor har jeg sagt ja til at FOF må komme og undervis kvinder. Det har igen givet mig kontakt til nogle nye kvinder hovedsagelig kurdiske kvinder.
Andre opgaver
- Besøg hos brugere.
- Gå og cykle omkring og møde kvinder i Fakta, i genbrug, på vejen o.a.
- Tilrettelæggelse af onsdage med inddragelse af brugere og frivillige.
- Programlægning i kvindeklubben, alle har medbestemmelse på programmet.
- Tilrettelægge og lede frivilligmøder.
- Samtale med nye frivillige og frivilligpleje
- Skriftlig og mundtlig PR.
- Med i styregruppen for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift.
- Planlægge og deltage i Tværkulturelle lejre.
- Samarbejde med andre der arbejder blandt nydanskere
- Tage stilling til forskellige henvendelser
- Følge med i de forskellige landes forhold.
- Følge med i nye love og regler på udlændingeområdet
- Holde kontakt til Gulli (irakisk kurder), der har kurdisk modersmålsundervisning i Huset bag Kirken.
Jeg har det bedste arbejde, som jeg nyder til fulde. Det giver så meget mening og er til fortsat glæde for mig at stå i.
d. 10.01.2023
Inge Skjølstrup
Årsrapport fra Lars Laxtein Kristiansen, Tværkulturel medarbejder i Ribe stift.
International Mandeklub
Vi har haft et godt 2022 i den Internationale Mandeklub og der har været mange gode oplevelser som fællesskab. Da jeg overtog klubben, var vi meget påvirkede af den lange Corona tid, men 2022 har ikke haft de udfordringer og vi kan bare se at vi har en meget mere stabil gruppe af mænd som møder op hver uge og hygger sig. Vi har haft mange forskellige slags aktiviteter i løbet af året og det er ret interessant at se hvordan nogle mænd møder op til en slags aktivitet, men måske ikke en anden type. Vores fællesskab er i høj grad bygget op omkring et måltid mad, og mændene nyder at komme og spise sammen og ligeledes vaske op bagefter. Det sidste halve år er der også flere der er begyndt at komme tidligt for at hjælpe til med madlavningen eller bare for at få hjælp til deres mobiltelefon, mobilepay, Mit-Id osv.
Praktikanter
I foråret forsvandt vores praktikant Farid efter at have fået afslag på asyl, og det var virkelig trist at miste ham og ikke vide om vi nogensinde ser ham igen. Farid var en fast bestanddel af vores mandeklub og han var meget glad for de oplevelser og læringer han fik igennem klubben. Da han forsvandt, stod jeg så uden en makker til forberedelserne og vores praktikant Rahman kan desværre ikke være med om tirsdagen men det kan vores sidst ankomne Bahram så til gengæld.
Så vi har Bahram og Rahman og selvfølgelig snubler vi igennem udtaler og hvem der er hvem. I løbet af efteråret har vi haft et par af gutterne til at lave mad, og det har været meget fint at se dem tage ansvar for aftenen på den måde, og det er noget som vi vil fortsætte med i 2023. Ligeledes vil der være aktiviteter som nogle af mændene er ansvarlige for at præsentere eller arrangere.
Folkehuset Kvaglund
I forbindelse med etablering af Folkehuset 1.0 vil vi begynde at tænke tanker omkring hvor mange af Mandeklubbens aktiviteter som kan flyttes over i Folkehuset uden at miste den identitet som vores gruppe har. Jeg har talt med mændene om muligheden for at vi laver nogle caféaftener hvor vi også kan invitere flere mænd ind til brætspil, pool og selvfølgelig en god kop kaffe. Jeg ser frem til muligheden for at skabe en helt ny platform for samvær som måske kan ramme en bredere gruppe.
Andre arrangementer
Vi har glædet os over at flere af mændene har været med til andre arrangementer både i kirken og Folkehuset, således var vi repræsenteret til Fastelavn, Skt. Hans, International Dag på Torvet, Kvaglunddag og julemarked i Kvaglund.
I slutningen af 2023 har haft juleafslutning med flæskesteg og kylling med brune kartofler, rødkål og hvad der ellers hører til en dansk julemiddag måske lige med undtagelse af kyllingen . Vi har også fejret slutningen af året med at få en ny praktikant ind fra Esbjerg Kommune som hedder Habib. Han skal være hos os i 13 uger, og det ser vi frem til.
Asylcenter Hviding
I det forgangne år har jeg fortsat min deltagelse i Al Massira som er et tilbud om kristendomsundervisning rettet mod specielt muslimer. Vi mødes hos Gunhild og Jens Rosenberg som bor meget tæt på asylcenteret i Hviding. Jens og Gunhild har fingeren på pulsen hvad angår dem der måtte have interesse for at deltage i studiet og det sker jævnligt at der så pludselig sidder en gruppe af nyankomne flygtninge som hurtigt finder glæde i at være i det hyggelige hjem og ikke på det temmelig triste center. Deltager antallet har svinget meget i 2022 og desværre var der også flere af vore kære venner der så sig nødsaget til at flygte ud af Danmark da de ellers ville ende på Kærshovedgård Udrejsecenter eller endnu værre Ellebæk. Det er svært at se på hvordan folk bliver behandlet i vores system og det gør ondt når det så er mennesker der har indtaget en plads i vore egne hjerter. Al Massira er godt værktøj til at undervise folk med muslimsk baggrund, og de er gode til at stille spørgsmål og lade sig udfordre at de spørgsmål som bliver stillet i videoerne. Vi har et Iransk ægtepar der trofast møder op hver uge og hjælper med oversættelse i gruppesamtalen. Vores ugentlige samling bliver også brugt til at følge op på de personer som vi
kender rundt omkring og det er til opmuntring for os alle. Min tur fra Hviding til Esbjerg efterfølgende er næsten altid i selskab med Rahman og Bahram hvor vi så får øvet dansk og snakket om livet på og udenfor asylcenteret.
Lars Laxtein Kristiansen.