Jeg har nu været på min post som tværkulturel medarbejder i en måneds tid og har fået samlet mig en masse indtryk om livets gang i Kvaglund.
Jeg er dansker, men i mit hjerte er jeg amerikaner og lidt spansk, og det er på mange måder det, der har givet mig lysten til at arbejde med det tværkulturelle, for jeg er selv blevet tværkulturel. Når jeg er på en af de restauranter, der laver en stor tag-selv-buffet, så kan jeg sagtens have frikadeller, tapas og forårsruller på den samme tallerken. Jeg tror, at der er mange, der kan relatere til at stå og kigge på tallerkenen og tænke, at det er en sjov blanding, men alligevel den rigtige blanding!
Da jeg kom tilbage til Danmark i slutningen af 2010, følte jeg mig ikke specielt dansk, og jeg havde nærmest på fornemmelsen, at folk kunne se på mig, at jeg ikke var dansker på trods af det rødebedefarvede pas og det rødlige hår. De ting, jeg havde taget til mig fra den amerikanske og den spanske kultur, gjorde, at jeg ikke helt relaterede til, hvordan samfundet fungerede. Følelsen af at stå udenfor kan være virkelig stærk, selv for en person der er vokset op i vores land, og det kan nærmest afføde en sorg i hjertet over det man har mistet.
Hen over årene har jeg oplevet, at det jeg tidligere følte, var noget jeg havde mistet, er blevet til noget, som har givet livet krydderi, og som kan give glæde i stedet. Hvis vi selv føler os fremmede engang imellem, kulturelt eller socialt, så er der sikkert andre, der oplever det på samme måde.
I vores sprogcafé, som vi holder om torsdagen, er jeg landet som danskunderviser, men ikke kun det; da vores snakke handler lige så meget om forståelsen af den danske kultur og forståelsen af de forskellige kulturer, der sidder rundt om bordet. De misforståelser, som vi nogle gange har om andre kulturer, kan pludselig blive til en sjov samtale i stedet for noget, der skaber afstand.
Et af højdepunkterne fra den første måned i min nye stilling var helt klart Kvaglunddagen, som jo giver os alle i Kvaglund en mulighed for at komme ud og hilse på hinanden på kryds og tværs. Jeg vil i hvert fald se frem til næste år, hvor vi mødes på torvet, men også alle de andre ganske almindelige dage, hvor vi har muligheden for at dele kultur med hinanden.
Denne artikel er udgivet i Kvaglund Kirkes Kirkeblad, november-januar 2021/22. Hele kirkebladet kan læses her.
