v/ Peter Marius Sode Jensen
Herlige ting i din højre hånd*
Det har på mange måder været et specielt år præget af corona. Meget er blevet anderledes en normalt. Meget er blevet aflyst. Nye ting skulle læres. Tålmodigheden har været inde i en stejl læringskurve. Forskellige udmeldinger skulle tolkes og udmøntes i nogenlunde enighed. Meget har skullet kommunikeres ud med korte tidsfrister. Omstillingsparatheden har sat nye standarder og trætheden har ind i mellem meldt sig, med stor overbevisning. * citat fra Salme 16,11
Alligevel er det et år vi kan se tilbage på med taknemmelighed. Der har virkelig været herlige ting i 2020.
Evangelisk Alliance og Migrantkirker
Vi havde et brag af en festgudstjeneste som afslutning på Evangelisk Alliances bedeuge i Esbjerg, hvor Chin Baptist Church Esbjergs præst, Moses Peng, prædikede for ca 300 voksne mens ca 40 børn var i børne og juniorkirke. Det var en dejlig blanding af kirker og folkeslag. Det var med en klar fornemmelse af at års stædig tro at det kan lykkes at få samarbejde med migrantkirker er muligt. Kvaglund kirke og Chin Baptist Church Esbjerg (CBCE) har gennem årene udviklet et tillidsfuldt samarbejde som gensidigt beriger og kan være forbillede for andre kirker.
Stiftspræst tæt på
15 januar kunne jeg med min familie overtage vores nye hus i Andrup. Det har været godt for vores integration i Ribe stift og Kvaglund sogn.
Østeuropæere
Vi har heldigvis flere østeuropæere som bruger vores sprogcafé. Det er også spændende at høre om erfaringer rundt omkring fra stiftet. Det er en gruppe som der i flere landsogne er ca 10% af. Men det er en stadig udfordring at få god kontakt og opbygget relationer. Det er både med integration for øje, men også at de kan tage del i kirkelige aktiviteter. Vi arbejder hele tiden på at opsamle viden om dette område.
Så hvad ved vi?
- Østeuropæere er lige så forskellige som vesteuropæere alt efter hvilket land de kommer fra. Italienere og danskere har meget til fælles, men er jo også vidt forskellige i kultur og sprog. Sådan er det også med fx litauere og ukrainere.
- De er alle præget af at være tidligere kommunistiske lande som en del af Sovjetunionen. Men det opløstes for ca 30 år siden og mange som er i Danmark er født herefter eller kan kun svagt huske hvordan det var. Men selvfølgelig har det præget deres folkesjæl.
- De fleste kommer i første omgang for at arbejde og tjene penge i forventning om at vende tilbage til deres hjemland. Derfor ”glemmer” mange af dem at det er vigtigt at lære dansk. Efter flere år opdager de at Danmark er et dejligt land. De har måske fået deres kæreste eller ægtefælle med til Danmark og det kan der heldigvis komme børn ud af. Når det sker så ændrer deres behov og i mange tilfælde deres ønske om at blive i Danmark. Og så skal de først for alvor i gang med at lære dansk, da det er vejen til uddannelse og måske et bedre job. Det har vist sig at være svært at opbygge kontakt og relation i den første fase af deres liv i Danmark, men lidt nemmere i den senere fase. Sproget er virke en nøgle for dem til at blive i Danmark og vores mulighed for kontakt med dem.
- Mange af dem er præget af den ortodokse eller katolske tradition. Dvs. at ritualer, liturgier og gejstlige er noget som lægges meget vægt på. I den protestantiske og lutherske tradition lægger vi mere vægt på ordet der forkyndes. Derfor kan det være fremmedgørende for dem at komme til den danske højmesse. Dertil kommer at de gejstlige og lærde især i den ortodokse tradition advarer mod at tage del i andre kirkelige traditioner.
- Der gælder noget alment menneskeligt, som vi kender det fra det øvrige arbejde med flygtninge og immigranter.
Kendskab kan føre til naboskab. Naboskab kan føre til fællesskab. Fællesskab kan føre til venskab. Og venskab kan føre til noget helt fantastisk. Så derfor er det væsentlig at vi stadig arbejder på at forøge vores kendskab.
Og så er der meget vi ikke ved. Og der er meget, som vi ikke ved, at vi ikke ved. Her er meget vi kan lære. Og det får vi ved at samtale med dem som kommer fra Østeuropa. Så når muligheden opstår så er det bare at gøre brug af den.
Ny statistik
Der er kommet ny tal om befolkningssammensætning helt ned på sogneplan fra Folkekirkens Migrantsamarbejde.
Ved du hvor dine naboer er fra, eller hvordan befolkningssammensætning er i lige præcis dit lokale sogn?
Det er en overraskelse for de fleste, hvor mangfoldig deres lokale område egentlig er. Her kan du se hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i dit provsti/kommune og lokale sogn. Befolkningstallene er indhentet via Danmarks Statistik. Hvis du ikke allerede har set det, så gør dig selv den tjeneste at gøre det nu. Det er virkelig lærerigt og spændende læsning.
Se evt link: https://www.interchurch.dk/materialer/migrantsamarbejde/tal-fakta/statistik-inddelt-i-stifter/ribe-stift
Grønland
Efter henvendelse fra Søren Eriksen, gadepræst blandt grønlændere, ansat af Luthersk Mission, har vi haft flere gudstjenester i løbet af året i samarbejde med lokale grønlændere i Kvaglund kirke. Tilslutningen har vekslet mellem 20-40. Begejstringen blandt grønlænderne var stor, men interne konflikter mellem grønlænderne og coronarestriktioner har besværliggjort mulighederne og vi har valgt at lukke den aktivitet ned igen indtil der kommer et ønske fra de lokale grønlænderes side igen.
Det har vist os at grønlændere hører til i det danske rigsfællesskab. De er på ingen måde som flygtninge og immigranter fra andre lande, men der er alligevel en stor tværkulturel opgave i deres integration, når de bosætter sig i Danmark. Det viser sig at der en stor kirkelighed som vi som folkekirke kan knytte an ved. Men deres kirkelige udtryksformer er meget forskellige fra danske. De oplever sig ikke hjemme i den danske højmesse med dansk salmesang. Her ligger en større opgave som på mange måder ligger lige til højrebenet, men som nok er mere vanskelig end vi ved af.
Tværkulturelle kristne lejre
Vi nåede lige at komme på en skøn forårslejr på Solbakken ved Haderslev, med mange fra Ribe stift, inden landet lukkede ned pga. coronarestriktioner.
Vi havde også planlagt en sommerlejr på Løgumkloster Efterskole for ca. 160 deltagere, men måtte udskyde den til efterårsferien. Den plan måtte vi også ændre og valgte at holde lokale lejr-for-en-dag arrangementer. Vi havde en i Kvaglund kirke i efterårsferien med ca. 25 deltagere primært fra Hviding Asylcenter. Vi glæder os til den næste lejr som forhåbentlig kan lade sig gøre i 2021. Det har stor betydning for børn og voksne som kommer til vores land, bliver døbt og gerne vil lære at leve som kristen i en dansk kultur, som de først er ved at lære at kende. Det er et vigtigt arbejde som FTC gør i samarbejde med både ansatte og frivillige fra Luthersk mission og Indre Mission. Det er også et arbejde som er afhængigt af økonomisk hjælp, da de faktiske omkostninger ikke er nede i et niveau, som deltagerne med rimelighed kan betale på integrationsydelse.
Besøg rundt i land og stift
Det er ikke blevet til så mange besøg hos FTC i Kvaglund eller vores besøg rundt i stiftet og landet, men der er alligevel blevet til nogle. Det har især omhandlet østeuropæere. Og det glæder vi os over. Det er en fælles nød og opgave i stiftet at være folkekirke for dem på en måde der hjælper dem med integration.
Det er altid inspirerende og opmuntrende at være på besøg eller at få besøg. Det forventer vi os meget mere af i 2021.
Et særligt besøg vi så meget frem til var et besøg af kirkeministeren, Joy Mogensen. Det blev desværre aflyst i sidste øjeblik pga. et uopsætteligt møde i Folketinget. Vi glæder os til en anden gang.
Konferencer og landsdækkende netværk har der været lidt af, men det har været begrænset af restriktioner. FTC og Kvaglund kirke var med i en webinarrække om Folkekirken som minoritet arrangeret af Folkekirkens Migrantsamarbejde og Folkekirken og religionsmødet. Se evt. link: https://www.youtube.com/watch?v=JZtuMkO8f1E
I fængsel
Sidste halvår af 2020 har jeg været i fængsel, som arresthuspræst. Jeg var vikar for Ingelise Wenzel, som var langtidssygemeldt. Det var specielt, men meget lærerigt at møde det tværkulturelle bag tremmerne.
En drøm
Folkehuset Kvaglund – alt det vi er fælles om.
Det har været en drøm siden det blev afgjort at Kvaglund kirkes internationale hus, en gammel flygtningebarak, var i en så ringe stand at det var nødvendigt at rive den ned og bygge et nyt hus.
Der havde tidligere været dialogmøder mellem kirke og kommune på både provst og biskop niveau som italesatte en drøm om det vi eventuelt kunne samarbejde om, men ikke noget, der havde udmøntet sig i konkrete handlinger. Kvaglund kirkes menighedsråd var godt i gang med at planlægge og tegne en udvidelse af Kvaglund kirke og fik det godkendt i provstiet som bevilligede penge til projektet. Pludselig kommer der en opfordring fra Esbjerg kommunes bibliotekers direktør. ”Vi er ved at tænke nyt på biblioteksområdet i Kvaglund. Kunne I ikke tænke jer at købe biblioteksbygningen, som er nabo til kirken?”. Det satte gang i en længere proces med mest downs i starten, men senere med mest ups.
En lang historie kort: Drømmen er gået i opfyldelse. Vi er bare ikke helt flyttet ind endnu.
Kvaglund kirkes menighedsråd er i samarbejde med Esbjerg kommune i fuld gang med at projektere en overtagelse af biblioteksbygningen og en større ombygning, hvor der er bevilliget både etableringsmidler og driftsmidler, så de kan skabe et Folkehus med kommunale og kirkelige aktører og ansætte en daglig leder af huset på fuld tid. Vi regner med at der står et hus klar til brug primo 2023.
Det kommer til at skabe helt nye fantastiske rammer for Folkekirkens Tværkulturelle Center, Kvaglund folkebibliotek, Kvaglund folkeskole, Bydelsprojektet 3i1, migrantkirken CBCE , Kvaglunds folkekirke, foreninger, institutioner og folket i Kvaglund.
Jf. FTC’s vedtægter, så arbejder FTC i 2 rum. Det forkyndende rum, hvor vi forkynder med fuld frimodighed og et folkeligt rum, hvor alle folk er velkommen uanset kultur, religion eller ingen religion. Hver gang vi har et arrangement eller en aktivitet, så skal vi sørge for ordentlighed, tydelig kommunikation og synlighed i hvilket ”rum” vi befinder os i. Det viser sig at være en meget frugtbar arbejdsmodel, som gør at vi har kontakt med utrolig mange forskelige mennesker og folk.
Folkehuset Kvaglund bliver en helt ny legeplads, hvor kirkener værter og kan facilitere det folkelige rum, hvor der er plads til og gensidig respekt for alle folk uanset kultur, religion eller ingen religion.
I denne proces har FTC haft en afgørende rolle og mit engagement har tilsvarende fyldt en del i løbet af året og vil gøre det fremad.
FTC’s aktiviteter ved øvrige ansatte
I det følgende kan I læse om hvad er sker i Kvinder møder Kvinder, sprogcaféen, International mandeklub og meget mere.