Årsrapport for FTC 2019

Et særligt spændende år for FTC.

Læs gerne mere på de flg sider også med personlige beretninger. Fx:

• Farvel til Daniel Ettrup Larsen som stiftspræst
• Goddag til en ny stiftspræst
• Aha-oplevelse
• International Church i Sædden kirke
• Samarbejde med Migrantkirker
• Tværkulturelle sommer- og weekendlejre
• Landsdækkende netværk
• Privilegier
• Sprogcafé
• International kvindeklub
• Østeuropæere
• Asylcentre og kristendomsundervisning
• Praktikanter fra asylcenter Hviding og kommunen
• Mahabba og Friendship First

Farvel

Søndag d 23 juni var den en festlig afsked med Daniel Ettrup Larsen efter 6½ års arbejde som stiftspræst for FTC. Daniel blev ultimo 2018 i første omgang konstitueret som vikarierende sognepræst i Zions kirke og siden fastansat i samme stilling. Stor tak til Daniel for et fantastisk pionérarbejde, som mange har haft glæde af.

Goddag

Fredag d 14 juni blev jeg konstitueret som vikarierende stiftspræst for FTC og 1 november fastansat i samme stilling.

Det har været et fantastisk møde med mange nye mennesker, spændende aktiviteter, anderledes navne og spændende kulturer. Hvilket kommer til udtryk i medarbejdernes rapporter. Dertil kommer en ny kirke, et nyt stift, provsti, forskellige stiftsudvalg og en masse skønne kollegaer fra hele stiftet. Der har været så meget jeg har skullet sætte mig ind i og lære. Det har været vildt spændende.

Aha-oplevelse

Jeg har indimellem været på usikker grund, hvad angår Kvaglund kirkes aktiviteter og hvad der er FTC’s aktiviteter. Kvaglund kirke er hjemsted for mange af FTC’s aktiviteter og flere af deres medarbejdere er lige så engageret i FTC som Kvaglund kirke. Når jeg har spurgt mig lidt for hos de andre, er de kommet med gode svar og det har været en kæmpe hjælp, men den fulde klarhed kom først da jeg skulle til at arbejde med logo’er og tydelig kommunikation på løbesedler.

FTC går på to ben (Det fremgår af vores vedtægter. klik evt på link Vedtægter for FTC)

• Det neutrale ben (Det folkelige, hvor der er plads til forskellige kulturer, religioner eller ingen religion)
• Det forkyndende ben (Det kirkelige, hvor vi med frimodighed forkynder Jesus som verdens eneste frelser.)

Alle kirker i stiftet og dermed også Kvaglund kirke i stiftet er et forkyndende rum og kan derfor gøre brug af FTC’s brand og logo for at kunne facilitere det neutrale/folkelige rum, hvor vi ligeværdigt kan møde mennesker fra andre lande, religioner, kulturer og mennesker uden tro eller religion. Her tror jeg: at vi i Ribe stift har en særlig gave og opgave.

Det betyder:

• FTC er Ribe stifts arbejde og de har en særlig aktie i dette arbejde
• FTC er Kvaglund kirkes arbejde og de har en særlig aktie i dette arbejde.
• FTC er alle sogne i Ribe stifts arbejde og nogle har en særlig aktie i dette.
• FTC’s logo, brand, idéer og aktiviteter kan bruges, opstartes og bredes ud i ethvert sogn i stiftet.

Derfor vil vi med glæde støtte det igangværende arbejde i hele stiftet, dele ud af vores viden, erfaring og også gerne hjælpe til i en evt. opstart, således at vi i endnu højere grad kan være kirkens udstrakte hånd til de etniske minoriteter i Ribe Stift blandt kvinder, mænd, børn, unge og studerende, på tværs af nationale og religiøse forskelle.

International Church

Engelsksproget gudstjenester og et engelsksproget fællesskab i Sædden Kirke, som især rækker ud til de internationale studerende i Esbjerg, er stadig i fuld gang med et aktivt udvalg bag sig bl.a. med 2 af kirkens præster. De knyttes sammen med deres rytmiske gudstjenester som også har simultantolkning til engelsk.

Migrantkirker

Vi har stadig god kontakt med flere migrantkirker og glæder os over flere lokale samarbejdsaftaler i stiftet. Vi havde en festlig migrant-gudstjeneste og samling i januar i Ribe domkirke og ser frem til en ny 1 2020.

Tværkulturelle sommer- og weekendlejre

I marts og november har vi afholdt Tværkulturelle kristne weekendlejre. I juni var der 5 dages tværkulturel kristen sommerlejr. Lejrene var fuldt booket. Dvs ca 250 på årsbasis. Det er skønt at mærke den store tilslutning og de mange både lønnede og ulønnede medarbejderes engagement. Lejrene er fyldt af fællesskab, grundlæggende kristendomsundervisning, hygge, aktiviteter og god mad. Her er mange vidnesbyrd om nye venskaber, om et nyt liv sammen med Jesus og ny tro på den kristne Gud.

Landsdækkende netværk

Heldigvis findes der flere landsdækkende netværk som vi kan få hjælp fra og kan byde ind i. Det er blandt andet Interchurch under Folkekirkens mellemkirkelige råd. Se evt link: https://www.interchurch.dk/ . Tværkulturel Center, med hovedsæde i København  Se evt link: https://www.tvaerkulturelt-center.dk/. Det er en kæmpe hjælp og opmuntring at høre fra andres erfaringer og lære af deres viden. Det er godt at få det implementeret i  vores stift og også mærke at vi har noget at bidrage med til de øvrige stifter.

Et privilegie

Det er et privilegium at være stiftspræst og stå i spidsen for så dygtige både lønnede og ulønnede medarbejdere i både Kvaglund og rundt i lokale sogne i hele Ribe stift. Vi kommer tæt på mennesker og deres nogen gange barske livshistorier. Alligevel er det tit vi tænker: ”Vi prøvede at være en hjælp og en næste for dem. MEN egentlig var det dem som blev en hjælp og berigelse for os og vores kirke. Vi har god grund til at takke kirkens Herre.

Hvis vi på nogen måde kan være en hjælp eller en inspiration, så hold jer endelig ikke tilbage med at kontakte os og kalde os ud i stiftet.

På FTC’s vegne: Stiftspræst Peter Sode Jensen

Sprogcafé v/Berith Nord Hansen

Sprogcafeen har i 2019 kørt godt. Vi har haft mange deltagere og rigtig gode medarbejdere.

Der er altid en god atmosfære, og vi oplever at de medarbejderne og deltagerne er glade for at komme.

Vi er ikke en sprogskole, og dermed er vi ikke bundet af test og tidskrav. Vi kan tage udgangspunkt i, hvad deltagerne har behov for og lægge meget vægt på det mundtlige. Vi har mange, som også går på sprogskole, og der er vi helt sikkert et godt supplement og støtte til sprogskolens arbejde. Nogle deltagere, som går på sprogskole, taler ellers kun dansk i skolen. Det er svært at lære dansk på den måde.

Vi har også en den store fordel, at vi har små hold. Det giver meget tid og taletid til den enkelte. Vi har også hold på kun en deltager efter behov.

En dag kom der en studerende, som ellers på forhånd havde meldt afbud. Timerne på universitetet var for kedelige, så han sneg sig væk og kom hen i sprogcafeen!

Nye tiltag

Vi har Sprogcafe torsdag eftermiddag kl. 15.30 til 17.30.
Vi er startet med noget nyt, nemlig med at synge månedens sang. Derefter er der undervisning i små grupper afbrudt af et kvarters kaffe og kage pause. Tit er der nye, og så må vi hurtigt finde ud af, hvilke grupper de skal være med i.
Vi har erfaret, at der er et behov for at have undervisning om aftenen. Derfor har vi fra oktober udvidet åbningstiden, så vi har nu aftenhold fra 17.30 til 19.30.

Deltagere

Der har været rigtig mange deltagere. Der har nok været 50 deltagere alt i alt. Nogle kommer kun en eller få gange. Andre kommer i lange perioder, nogle har pauser og kommer så igen. Der er ca. mellem 15 og 28 hver gang fra kl. 15.30. Om aftenen har der været fra nul til 8 deltagere. Der har været en god blanding af unge studerende, indvandrere både nye og også nogle, som har været her længe, familiesammenførte mm. De er i alderen fra ca 17 til 60. Der er folk fra rigtig mange forskellige lande og med forskellige kulturer og tro. Vi har f.eks. en gruppe kvinder fra Thailand, Vietnam og Burma. De har været her i mange år, men har alligevel lyst til at forbedre sproget. og det lykkes faktisk. Vi har også en del unge nyankomne studerende, som starter helt fra bunden. Alt sammen noget, som gør arbejdet rigtig spændende og meningsfuldt.

Medarbejdere

Lige nu er der 5 frivillige, hvoraf en ikke er aktiv pga. sygdom. Der er tre, som desværre af forskellige grunde har valgt at stoppe. Så er der Poul Martin, Peter og Berith som er lønnede. Én har været med nogle gange og vil måske gerne være frivillig.
Så vi kan godt bruge flere. Medarbejderne er rigtig gode til arbejdet. Der kommer tit nye, deltagerne er fraværende eller skifter hold. Det betyder, at man skal være meget fleksibel og tålmodig, og det er de. De gør det rigtig godt.

Møder mm

I årets løb har vi holdt 4 medarbejdermøder enten med kaffe og kage eller spisning, hvor vi evaluerer og planlægger mm. En frivillig sagde efter et møde noget i retningen af, “Hvor er jeg stolt af at være med i sådan et godt arbejdsfællesskab.” Før sommerferien havde vi et socialt arrangement, hvor vi først var ude at bowle og bagefter spiste vi sammen. Det var rigtig godt.

Ledelse

Indtil sommerferien var Berith leder af cafeen. Da Peter kom, blev Berith sat ned i tid (nu 5 timer betalt af Kvaglund kirke), derfor blev Peter leder. Peter og Berith har derfor delt opgaverne.

Facebook-gruppe/ kontakt

I juni oprettede vi en Facebook-gruppe. Der er ikke så mange medlemmer, men det er noget vi skal gøre mere ved. Det er en god måde at orientere om, hvad der sker. Før hver mødegang bliver der sendt SMSér ud som reminder til deltagerne.

Årsrapport for Kvinder møder Kvinder v/Inge Skjølstrup

Kvinders udsagn om klubben:

Elham:
”Jeg vil rigtig gerne komme. Men efter at jeg har fået arbejde har jeg ikke tid længere. Men jeg kommer når jeg har brug for hjælp.”

Thao:
”Kvindeklubben er der for at hjælpe os når vi har problemer.”

Dorthe:
”Skønner kvinder, samvær, sammenhold og fællesskab. Livsbekræftende på højt plan😊.”

Kvindeklubben kører nu på sit 11. år. Det er stadig et godt tilbud til kvinder som lige er kommet til Danmark. Det giver dem mulighed for at lære dansk og dansk kultur. Men allervigtigst er at det giver muligheden for at skabe venskaber med andre kvinder som er i samme situation som en selv, eller med en dansker som kan være brobygger til forståelsen af det danske samfund.

International Kvindeklub er en samling af Kvinder fra mange lande. Eritrea, Tyrkiet, Rusland, Malawi, Burma, Malaysia, Iran, Irak, Kurdere, Thailand, Vietnam, Bangladesh, Senegal og Danmark.

Danskerne i Kvindeklubben

I 2019 har vi set en vækst i antal af de danske kvinder som kommer for at være med i klubben. En af de danske kvinder lider af social angst og er blevet førtidspensionist på grund af stress. Kvinden har stor glæde af at komme i klubben, hvor hun har skabt et venskab med en kvinde fra Iran. De to er til stor gensidig glæde for hinanden.

En anden dansk kvinde mødte jeg på International dag på torvet i Esbjerg. Hun har været meget trofast siden vi fik kontakt. Hun er blevet fast dansklærer for en af vores praktikanter. Den danske kvinde tager sin frivillige opgave meget alvorlig og kommer trofast.

Nogle som er socialt sårbare har også glæde af kvindeklubben. Nogle drager nytte af kvindeklubben en tid, men andre bliver en del af fællesskabet og får stort udbytte af at være med. Vi har også haft nogle der kom ind som vi ikke har set igen. Lykkes det at blive i klubben, så er det fordi det lykkes at skabe et venskab til en anden person. Det lykkes hvis personen der kommer giver noget til fællesskabet, lidt eller meget.

Frivillige tager ansvar i Kvindeklubben.

Jeg har 9 kvinder som er frivillige i kvindeklubben. De har valgt at de vil tage lidt mere ansvar og kommer derfor til Frivilligmøde 2 gang om året, hvor vi planlægger deres involvering i programmet og snakker om hvad der var godt og hvad der ikke var så godt. Disse 9 kvinder er en kæmpe støtte for mig, da jeg kan spørge dem til råds, når jeg er usikker på hvordan kvinderne tog imod et programpunkt. De hjælper også i forhold til at lave og finpudse programmet.

Bodil er kommet med i Kvindeklubben igennem Inga som er frivillig. Inga havde mødt Bodil i en anden sammenhæng og havde inviteret Bodil med. Bodil er en kæmpe hjælp i klubben. Hun står der trofast når der skal laves noget i køkkenet eller når der er kvindefest. Hun er altid villig til at give en hånd. Mit ønske er at Bodil må få øje på kirken og hvilket fællesskab der er at blive en del af der. Det er mit ønske og bøn for alle dem som kommer ind i klubben at de må få øje på Jesus og lære ham at kende. Men også at de må få øje på alt det som kirken og fællesskabet der har at tilbyde.

Lær dansk

I kvindeklubben tilbyder vi 1 times hvor der er mulighed for at tale dansk med en dansker. Det benytter mange af kvinderne sig af. Men ofte er en time ikke nok i forhold til at lære sprog eller til at få klaret sine lektier. Derfor opfordre kvindeklubben til at det også er muligt at komme i sprogcafeen. Der er flere af kvinderne som kommer begge steder og nyder godt at begge tilbud. Jeg er også flere gange blevet bedt om at komme til sprogcafeen, fordi der er en kvinde som Peter eller Poul Martin synes jeg skal tage kontakt til.

Mehret og Aron!!!

4 år var de adskilt. Mehret fik jeg kontakt til igennem Tirhas som var med på kirkens menighedslejr og en del af menigheden. De to kvinder blev sat i samme lejlighed af kommunen. De er blevet hinanden største støtte i deres integrationsproces. Tirhas delte sine venner med Mehret. Det var venner som Tirhas havde fået i de 6 måneder som hun havde været her.
Mehret kom i praktik i kirken, hun kom i en kvindeklynge vi kørte for de kristne kvinder og kom i vores fællesskabsgruppe i Kvaglund kirke. Vi hørte hurtigt om Aron, hendes søn som var flygtet til Uganda. Mehret søgte om familiesammenføring da Aron var 16 år, men processen blev trukket i langdrag. Ved hjælp af 3i1 bydelsprojekt og Mussa Utto og en tilskikket advokat er det nu lykkedes for Mehret at få sin søn til Danmark. Vi har glæden af at have ham i kirken som praktikant.
Jeg har været vidne til den enorme smerte hele processen har været for Mehret, Vi har bedt sammen og grædt sammen. Jeg har set en kvinde som jeg tænkte nu holder hun ikke til mere. Jeg har tænkt mange gang, nu er hun knækket, nu rejser hun sig ikke igen. Men alligevel har hun rejst sig, hun er blevet ved med at håbe og tror på at det kunne lykkes. Hun har lært en del dansk og har fast arbejde nu. Hun stråler over hele ansigtet når Aron nævnes og glæden vil ingen ende tage. Vi kan bare glæde os med hende og Aron over at Guds planer er fremtid og håb (Jeremias bog 29 v. 11). Det håb kan vi holde fast i når alt andet ser ud som om der ingen fremtid er.

Kvindefest

Vi har haft 2 kvindefester om året. Til den sidste Kvindefest kom der kun omkring 60 kvinder med børn. Det var selv om vi havde en gruppe kvinder fra Asylcentret i Hviding der kom og var med. Ved evaluering har vi besluttet at vi fremover vil afholde 1 fest om året. Noget af grunden til det dårlige fremmøde er at de syriske kvinder nu selv laver deres egen kvinde på Stengårdsvej. Dejligt at se at de tager initiativet selv nu. Men samtidig kan vores kvindefester samle mere bredt og derfor fortsætte vi med en kvindefest om året, for alle nationaliteter.

Nye tager ansvar for Badelandsturen.

Vi har i flere år lavet en badelandstur til Hvidbjergstrand med Mosaikken. I år har vi fået somalisk forening ind i samarbejdet og de overtager badedagen herefter. Grunden til at kvindeklubben trækker sig er at det er få kvinder fra kvindeklubben som kommer med til Badelandstur. De har fået arbejde eller praktik, og kan ikke deltage i dagtimerne. Men det er godt at se at andre vil overtage ideen og kører videre med det.

Praktikanter på Alpha kursus.

Alpha International har lavet nogle rigtig gode videoer. De indeholder oplæg omkring kristendom, 14 lektioner i alt. De er virkelig vellavede. Det gør det muligt at jeg kan køre Alpha kursus for vores praktikanter. Kurset kan man få med dansk, engelsk, farsi, arabiske undertekster. Videoerne gør det muligt at lave et oplæg om kristendommen som er let forståelig og som kan være med til at give en forståelse af kristendommen. Der er tid til en kort samtale efter hvert oplæg. Det er et rigtig godt redskab, som mange kan gøre brug af. Det er gratis og kræver bare tilmelding på hjemmesiden.

Sommerlejr

Der står jeg for børnegruppen på ca 30 børn. Jeg har fået hjælp til opgaven fra Pernille Balle, Yvonne Larsen og Mirjam Bruun. Det har været til stor hjælp i forhold til at lave programmet og være sammen med børnene i en hel uge.

”Danmark spiser sammen”

Opstod for nogle år tilbage. Vi er så heldige at Kvaglund spiser sammen får lov at foregå i kirken. Det gør at kirken bliver kendt og anerkendt for det samlingssted det også er. Vi håber på at mennesker der igennem må møde andre som tror på Jesus, og at muslimer, hinduer, buddhister må erfare at kendskabet og venskabet med mennesker der tror på Jesus er et godt venskab.

”Friendship First”

Det er et kursus som jeg har været på, og nok den bedste uddannelse jeg har fået i forhold til mit job. Det har klædt mig meget bedre på i mødet med mennesker som tror på Islam. Men også til at indgå i det gode møde med mennesket. Det har hjulpet mig i kulturforståelse af hvordan møder jeg mennesker med respekt og værdighed. Jeg vil varmt anbefale det kursus til enhver som ønsker at arbejde med muslimer. Det vigtigste er venskaberne, for i venskaberne brydes forhindringer ned og de gode samtaler får plads.

Forskellige kristne trosretninger mødes.

Der var dåb i Kvaglund kirke. Najat som er katolik kom og lavede mad til den lille gruppe som fejrede dåben. Det var en fest og jeg glæder mig over hjælpen fra min veninde. Kvindeklubben kan også samle kvinder med mange forskellige kristne trosretninger og vi kan være sammen uden at diskuter vores forskellighed men glæde os over det vi er fælles om. At være mennesker der tror på Jesus Kristus som vores frelser.

Mine arbejdsopgaver:

• Besøg hos brugere.
• Gå og cykle omkring og møde kvinder i Fakta, i genbrug, på vejen o.a.
• Tilrettelæggelse af onsdage med inddragelse af brugere og frivillige.
• Vi har planlagt program i kvindeklubben i stedet for i programudvalget. På den måde får alle en
  chance for at give ønsker til programmet til kende.
• Tilrettelægge og lede frivilligmøder.
• Samtale med nye frivillige og frivilligpleje
• Skriftlig og mundtlig PR.
• Med i styregruppen for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift.
• Samarbejde med andre der arbejder blandt nydanskere
• Tage stilling til forskellige henvendelser
• Følge med i de forskellige landes forhold.
• Følge med i nye love og regler på udlændingeområdet
• Holde kontakt til Gulli (irakisk kurder), der har kurdisk modersmålsundervisning i
• Huset bag Kirken.

Specielle arrangementer:

Udflugt:
Vi havde en udflugt til Odense med kvinderne. Og mange kvinder var med på Kvaglund sogns menighedsplejens tur til Mandø International dag på Esbjerg torv, Kvaglunddag og adventsmarked: Vi deltog og gjorde kvindeklubben kendt.

Årsrapport fra Poul Martin, Tværkulturel medarbejder i Ribe stift:

Kærligheden forvandler og fornyer.
Kun kærligheden kan forvandle mennesker.
Kun kærlighed kan blødgøre et hårdt hjerte
Kun kærligheden kan forny tilliden, efter at den er blevet ødelagt.
Kun kærlighed kan inspirere til ægte selvopofrende handlinger.
Kun kærligheden kan befri os fra frygtens tyranniserede virkninger.

Et turbulent år med hensyn til kollega sammensætningen. I december 2018 fik Daniel Ettrup Larsen som var min kollega bevilget orlov. Daniel skulle varetage et vikarjob som sognepræst. Han søgte stillingen og fik den. Denne periode kom til at vare små seks måneder. I denne periode blev Berit Nord Hansen ansat i en deltids stilling til at varetage opgaver som relaterede til sprogcafeen. Poul Kristian Tulinius blev af biskop Elof Westergård ansat til at varetage opgaver som relaterede til østeuropæere.
Daniel fik svar på sin ansøgning som Sogne præst i midten af året 2019. Det var et positivt svar for ham, idet han fik ansættelse som sognepræst i Zions sogn Esbjerg. Så endelig kunne vi begynde at tænke på en afløser for Daniel.
For at gøre en lang historie kort, blev Peter Sode Jensen ansat som vikar præst i FTC. Senere blev stillingen slået op, Han søgte den og fik stillingen. Poul Kristian Tulinius er ikke ansat under FTC mere. Berit er heller ikke ansat under FTC mere idet Kvaglund kirke har ansat hende nogle få timer til stadig at hjælpe med at varetage sprogcafeen høje standart med sin professionelle viden.
Jeg vil prøve at fokusere på nogle af højdepunkterne i mit arbejde.

1. Kirkens rolle til østeuropæere.
2. Kristendomsundervisning blandt asylansøgere og andre interesserede.
3. Praktikanter fra asylcenter og kommunen
4. Mahabba og Friendship first/ tro mellem venner.
5. Arbejdet generelt.12

Kirkens rolle i forhold til østeuropæere

Som jeg har skrevet lidt om i min indledning, fik Poul Kristian Tulinus det som noget af sin arbejdsopgave at arbejde videre med hvordan vi som folkekirke får en bedre kontakt med mennesker der kommer fra Østeuropa. For mit vedkommende har jeg været til et stort fællesmøde som blev holdt i Viborg stift hvor jeg gav et bud på hvordan man kan møde mennesker fra Østeuropa. Det er jo rigtig spændende at vi fra Ribe stift også kan være med til sprede viden og kendskab til dette vigtige område videre.

Hvordan har din østeuropæiske nabo det?

Det var temaet for en inspirationsaften i Bjerringbro, hvor over 70 mennesker var samlet til at møde og høre fra østeuropæiske migranter og medborgere fra lokalområdet.
Fællesskaber er ikke nemme at komme ind i, når du er ny i Danmark. Det er efterhånden velkendt, især for østeuropæiske migranter, endda dem der har været her længe. Ruslan Chalenko, som har boet og arbejdet i Danmark i 12 år, blev interviewet og bekræftede til arrangementet, at selvom han er glad for at være her, er det svært at få danske venner, og det er indtil videre ikke lykkedes.13 Sproget var et gennemgående emne. Det oplevedes som den første og største barriere til en lykkelig tilværelse i Danmark. For hvordan er det at lande i Danmark som østeuropæer, uden en sproglig bro til naboerne eller kollegerne? Og hvor vigtigt er det at få lært sproget? Det kunne 35-årige Michaela Dragoianu fortælle.

”Jeg er ret genert. Mit sprog har det ikke så godt, fordi jeg fokuserer meget på mit arbejde.”

Selv for et flittigt sprogøre som Michaela, er det op ad bakke at nå et niveau som passer til hendes hverdag, med danske naboer og kolleger. Det er nemlig både tidskrævende og dyrt at gå på sprogskole. Som nomineret til Danmarks bedste kassedame i år, og en velkendt personlighed i Bjerringbro, gør Michaela en kæmpe forskel for sit lokale nabolag. Og hvad kan kirken så gøre, for at hjælpe Michaela og andre østeuropæiske tilflyttere med at føle sig hjemme?

Sprogcaféer og madfælleskaber var blot nogle af de mange konkrete fællesskabsidéer, som forsamlingen fandt frem til, da programmet blev åbnet op til gruppesamtaler. Aftenen i Bjerringbro var inspirerende på flere måder. At der dukkede over 70 mennesker op, var enormt motiverende, og derudover var der en varm atmosfære af naboskab og åbenhed for sociale samarbejdsmuligheder.

Menighedslokalerne var fyldt med mangfoldighed og en fælles positiv indstilling, hvilket allerede viste sig i de nye relationer der opstod undervejs. Og det er lige præcis det, der er behov for.
Stiftspræst og arrangør Peter Fischer Nielsen konkluderede sidst på aftenen:

”Både fra dansk og østeuropæisk side er der behov for, at vi tør række ud, invitere indenfor og fortælle vores historier til hinanden.”

Som afslutning på afsnittet om østeuropæere vil jeg gerne opfordre alle til at fortælle de gode historier som I hører om. Eller selv er en del af.

Vær med til at indbyde til eget hjem – Vær med til at indbyde til kirkens aktiviteter.

FTC har i samarbejde med Haderslev stift og Varde provsti lavet en inspirations liste over aktiviteter som kan hjælpe med at komme i kontakt med mennesker fra Østeuropa. Den kan læses på FTC hjemmeside.

Kristendomsundervisning blandt mennesker på Asylcenter Hviding

Igen i år har det været en stor berigelse at deltage i Kristendoms undervisning blandt asylansøgere som bor i Hviding asylcenter.

Jeg vil lade Jens Rosenberg fortælle:

Igennem de sidste 3-4 år er der blevet givet kristendomsundervisning for asylansøgere. Undervisningen har brugt materiale fra det såkaldte Al Massira kursus (Rejsen), idet dette kursus er videobaseret, og har dels undertekster og tale på flere forskellige sprog, bl.a. arabisk og persisk (farsi). Dette har betydet, at deltagerne har fået undervisningen på deres eget sprog, idet det har været muligt at have flere grupper, med hver sit sprog. Hver gang er undervisningen fulgt op af skriftligt materiale, med gennemgang af emnet for det pågældende afsnit, bibeltekster og henvisninger hertil, samt oplæg til de gruppesamtaler, der også har været en fast bestanddel af undervisningen. Desuden har der været brugt dele af Luthers katekismus. Der har i 2019 været 12-18 personer hver gang.
Tallet dækker over, at det faktiske antal, som der deltager, er større idet der ofte er nogle, der har lægebesøg, interview, praktik opgaver etc. Enkelte har været deltagere i flere sæsoner, men året har også været præget af, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldende. Det har betydet at centre er lukket rundt i landet, og er bl.a. sendt til Hviding – men har også betydet, at behandlingstiden på asylsagerne, er faldet drastisk, hvilket har betydet stor udskiftning.
I årets løb er der blevet 10 døbt, af dem som har deltaget i undervisningen. En enkelt valgte at blive døbt – på trods af afslag på asyl – og derfor senere skulle sendes ud af landet. Det har været en stor glæde at være sammen med disse mennesker. De kommer altid med gode spørgsmål til samtalerne, som igen giver os der leder kurset, noget at tænke over. Det er en win-win situation, for vi får alle gravet i Bibelens detaljer, hvilket i sidste ende er godt.
I 2020 har vi planlagt at fortsætte undervisningen.
Kursuslederne er: sognepræst Torben Bramming, Ribe – Poul Martin Nielsen, Folkekirkens tværkulturelle Center, Ribe stift – Jens Rosenberg, LM i Ribe.15 Det har også været en glæde at der igennem det internationale arbejde i Kvaglund kirke er blevet døbt to tidligere muslimer.
Disse to personer havde deres rødder i Mellemøsten. En af deltagerne var ikke god til dansk, så det var nødvendigt for vedkommende at få teksten oversat til arabisk.

Praktikanter fra asylcenter.

Igennem hele året har der været 4-5 praktikanter i Kvaglund kirke. Hver praktikant kommer 15-20 timer hver uge.

De mandlige praktikanter deltager i bibel undervisning- Alpha undervisning- International mandeklub- genbrugsbutik-sprogcafe- Søndags gudstjeneste- klargøring til div. Arrangementer. Jeg vil lade en af praktikanterne fra asylcenteret i Hviding fortælle hans historie: Mit navn er Rouzbeh, jeg er 25 år og er født i Teheran i Iran. Jeg har allerede prøvet en del i mit relativt korte liv. Jeg har taget min studentereksamen i England. Jeg har studeret i Budapest og arbejdet i min fars firma. Samtidig lavede jeg min egen forretning og gik på universitetet i Teheran.
Mit liv var fyldt op med familie, en masse arbejde, og det var dejligt. Men i 2017 begyndte der at ske store forandringer i mit liv. Min mor blev meget syg. En morgen, da hun vågnede, kunne hun ikke mærke sine ben, hun var ikke i stand til at gå. Hun gennemgik en masse undersøgelser. En dag, hvor hun var til undersøgelse, hørte hun en af sine medpatienter sige, henvendt til en pårørende: ”Jeg har et problem med betalingen af hospitalsregningen”. Min mor fortalte, at hun gerne ville hjælpe med at betale regningen. Kvinden blev meget glad. Men hun ville også fortælle min mor, at hun var kristen, så hun vidste ikke om min mor stadig ville hjælpe hende. Min mor sagde til hende, at det ikke havde nogen betydning for hende, hun ønskede bare at hjælpe. En af dagene fik kvinden besøg af nogle venner, som også var kristne. Min mor fortalte dem om sine problemer og sygdom. De kristne, som kom på besøg, spurgte, om de skulle bede til Jesus for min mor, og det sagde hun ja tak til. Da de var gået, faldt hun i søvn med meget fred i sit hjerte. Efter endt hospitalsophold ville min mor gerne have besøg af de kristne mennesker. De kom, og bad for hende. En morgen kort tid efter, vågnede hun op og råbte, så vi kunne høre det i hele huset: “Jeg kan mærke mine ben, jeg kan gå!” Det er vores far, Jesus, der har gjort det her. Min bror og jeg var så fantastisk glade for, hvad der var sket med min mor, så vi begyndte at undersøge mere om, hvad kristendom var. Vi begyndte også at hjælpe i en organisation, som hjalp mennesker, der ikke havde så mange penge. Vi begyndte at komme i en lille huskirke, hvor vi læste i bibelen og bad. Vi kom der én dag om ugen. Vi følte alle sammen en fred og glæde i hjertet. Vi lavede også en Facebook side, hvor vi fortalte om Jesus. Vi tog på en ferie til Italien. Under denne ferie blev vi ringet op af min tante. Hun fortalte, at det hemmelige politi havde været i vores hus, hvor de havde taget vores fætter med sig. De havde også taget vores pc’er og forskellige papirer. Vi blev meget bange. Hvad skulle vi gøre? Vi var sikre på, at vores liv i Iran var ødelagt. Vi fortalte vores far det hele. Han vidste ikke ret meget om vores tro, og hvad vi gik og lavede. Vores familie besluttede, at far skulle tage tilbage til Iran, da han ikke var involveret i kirkeaktiviteter. Min mor, lillebror og jeg ville prøve at komme til England, hvor vi har familie. 16 Men sådan skulle det ikke gå. Efter mange vanskeligheder mellemlandede vi i Billund, hvor vi blev taget af politiet. Vi kom i retten, og advokaten fortalte os, at vi havde to muligheder: at komme i fængsel i 45 dage eller at søge asyl. Vi valgte at søge asyl, så derfor er jeg på asylcenter i Hviding med min lillebror og mor. Jeg er superglad for, at jeg har fået muligheden for at komme i praktik i Kvaglund Kirke og lære mere om Jesus Kristus.

Tak til Rouzbeh og hans familie for at dele deres historie med os.

Jeg er meget glad og taknemmelig over at vi som folkekirke kan og vil tage den kæmpe opgave det er at hjælpe mennesker der kommer til vores land Danmark.

Jeg vil også gerne dele lidt af Nina Lorenzens liv og tanker med jer. Hun arbejder på Asyl centeret i Hviding: ”Jeg var fremmed og I tog imod mig.”Mattæus kap. 25 vers 35 Portræt af: Nina Lorenzen Arbejdsplads: Asylcenteret i Hviding som Tønder kommune er ansvarlig for. Jeg er født i København, men flyttede til Nordsjælland sammen med sine forældre. Jeg blev gift og boede i området indtil 1994.

I den periode af mit liv arbejde jeg som teknisk tegner. Her fik jeg en masse menneske kontakt både med kunder og arbejdes kollegaer. I 1994 flyttede jeg til Tønder hvor jeg fik arbejde hos TDC som kunde rådgiver. Jeg var hos TDC i
12 år.
Efter de 12 år skete der forskellige ting i mit liv. Bla. Havde jeg en ledighedsperiode, hvor jeg var ude i forskellige praktikker. En af praktikperioderne var hos Brand og Redning. Det var faktisk min indgang til asyl arbejdet. Jeg blev frivillig medarbejder ved brand og redning i Padborg- Frøslev afdeling. Jeg oplevede ved selvsyn at se mennesker vandre op ad motorvejen. Vi fik som opgave at sørge for mad og husly for nogle af alle disse mennesker der kom. Det gjorde et
kæmpestort indtryk på mig.
Jeg søgte jo arbejde og pludselig var den der. Opslaget om: at der blev søgt en medarbejder i en tidsbegrænset stilling på Asyl center Hviding. Denne stilling var som brandvagt, samt andre forefaldende opgaver. I denne stilling var der kæmpestore muligheder for at tale med de flygtninge som kom til at bo på asylcenteret. Min arbejdstid var 12 timer ad gangen om aftenen, og i weekenden. Det var fantastisk. Aften og weekend er mange gange der hvor mennesker har brug for at snakke. Dengang boede der mange familier i hus 3. Hus tre var mit ansvarsområde. Jeg blev lidt som en mor der fik børnene ordentlig tid i seng, mange kom også hen til mig og betroede mig mange ting i. Jeg fandt også ud af at jeg kunne bruges, hvis mennesker blev uvenner. Mennesker på asylcenteret kom flere gange til mig, og jeg blev flere gange brugt til at finde løsninger. Jeg mener at hvis vi som mennesker bare får en lille hjælp kan mange mennesker selv finde løsninger på problemerne og løse dem selv.17 På spørgsmålet, hvad hun synes er mest givende svarer Nina: vi som mennesker kan give kærlighed til hinanden, det gælder begge veje. Jeg mærker en taknemmelighed fra dem jeg er sat til at hjælpe, men jeg mærker også en taknemmelighed og kærlighed, som jeg kommer til at føle for mennesker jeg er i blandt.
Jeg kan sige det på denne måde at jeg har både min biologiske familie, men jeg har også min asylfamilie.
Det som er meget svært ved det her arbejde, er når mennesker får afslag på asyl. Det er frygteligt. Som medarbejder står jeg jo magtesløs, og kan ikke gøre noget for at ændre situationen. Jeg føler det er en fallit erklæring. Men heldigvis får vi en god supervision, både af vores kollegaer, men også af professionel rådgivning. Det bedste ved det her arbejde er simpelthen når mennesker får at vide at de har fået asyl. Det er ubeskriveligt. Jeg ville ønske at alle kunne komme og se den glæde, taknemmelighed og forløsning der kan være, efter sommetider flere års venten i uvished. Nogle spørger mig også om jeg kan slippe mit arbejde som det jo også er. Til det kan jeg sige: at når jeg tager hjem, og tænker at jeg har gjort hvad jeg kunne for de forskellige mennesker, kan jeg ikke gøre mere. Hvis jeg så kommer i tanker om noget skriver jeg det ned og tager det op når jeg kommer på arbejde igen.

Min arbejdsdag går typisk med at snakke og lytte til mennesker. Der er også en del administration som skal være i orden. Noget af mit ansvarsområde er at tage med børnene på ture, sørge for praktik på asylcenteret, hjælpe mennesker til at læse og forstå breve fra myndigheder. På det personlige plan har jeg udviklet mig meget med hensyn til at forstå mennesker der kommer fra andre lande end Danmark, jeg mener personligt at vi har en stor pligt til at hjælpe mennesker i nød.
Jeg er af den opfattelse at det er godt at vi har asylcentre i Danmark. Vi får som danskere mulighed for at møde andre mennesker fra andre kulturer og baggrunde. Dem kan vi lære en masse af.
Tak til Nina Lorenzen for at dele af hendes tanker om, hendes arbejde på et asylcenter i Danmark. Tak til alle som arbejder som lønnede medarbejder på forskellige asylcentre, også tak til alle der gør et kæmpe frivillig stykke arbejde for at gøre livet lidt lysere for alle dem som bor på asylcentre rundt omkring i Danmark.

Hvad er Mahabba?

Først en oversættelse af ordet Mahabba: Mahabba er arabisk og betyder kærlighed. Mahabbas formål er:

• At oprette lokalgrupper med støtte fra lokale kirkeledere på tværs af kirkeskel i områder med mange muslimer og opmuntre lokalgrupperne til regelmæssig bøn for muslimer, til at fremme kærligheden og til at fremme forståelse for islam og dens kultur.
• At udruste kristne til at dele deres tro på Jesus med muslimer lokalt ved at opbygge venskaber og leve et liv, der demonstrerer kærlighed, respekt og nåde over for muslimer.
• At holde kontakt med, samarbejde med og levere relevant information om og til lokalgrupperne.
• At vejlede og oplære nye troende med muslimsk baggrund og udruste dem til at dele deres tro med andre muslimer.
• At opbygge relationer til lignende indsatser for muslimer.
• At opbygge relationer til Mahabba netværker i andre lande.

I det forløbne år er der blevet arbejdet seriøst med at udbrede kendskabet til Mahabba i hele Danmark. Jeg er blevet spurgt om at være med i styregruppen for Mahabba, så på den måde er FTC også med i dette arbejde. I styregruppen er der 6 personer fra forskellige kirkesamfund. Mahabba er startet i England. Vi vil også gerne med i arbejdet med at give evangeliet om Jesus til muslimer der er kommet til Danmark.
Mahabba har bredt sig til flere forskellige lande i Europa.
Under Mahabba paraplyen er der forskellige undervisningsmaterialer og kursusforløb. Friendship First (engelsk)/ Tro mellem venner (norsk) Overalt i Danmark møder vi, indvandrere og flygtninge med muslimsk tro. Hvordan kan vi vise os som gode, inkluderende naboer og venner for dem? Og hvordan kan vi leve vores liv, og formidle Guds kærlighed og evangeliet til muslimer? Der findes ingen enkle svar på disse spørgsmål, men vi kan lære at gøre færre fejltrin. Studiebogen Tro mellem venner giver kristne hjælp til at overvinde fremmedfrygt og barrierer i mødet med muslimske kolleger, naboer og venner. Målet er at bidrage til at kristne bygger ægte og varige venskaber med muslimer. At kristne lever deres liv i overensstemmelse med evangeliet i holdninger, handlinger og ord. På en enkel måde giver den indblik i Islams historie, kultur og teologi, for at vi kan forstå noget af muslimers tro og tankegang. Studiebogen er skrevet for kristne som har lidt eller ingen viden om islam, der er ikke brugt unødvendig fagterminologi, bogen fokuserer på menneskene som bærer troen i et mangfoldig islam. Jeg har igennem 2019 holdt to kurser i Freindship first som er den originale version. Der bliver arbejdet på at kurset også bliver oversat til Dansk. Jeg har spurgt 2 af deltagerne der har deltaget på kurset hvad de har fået ud af det: ”Jeg har i forsommeren 2019 deltaget i et kursus arrangeret af FTC i Kvaglund Kirke, som kaldes Friendship First.
Det handler om at få en første hånd forståelse af og indblik i islam og islamisk kultur, og forskelligheder mellem kristendom og islam samt kulturerne. Det har været meget interessant og givtig. Kurset er bygget op med indslag og dialog mellem kursusdeltagerne, så man selv bliver konfronteret med aktuelle spørgsmål.  Jeg har fået større forståelse og indsigt til at møde mennesker med den islamiske tro. Med min baggrund som kristen. Jeg kan varmt anbefale dette kursus.”
”Friendship First/ Tro mellem venner. Har for mig givet en stor indsigt i hvad mine muslimske venner tror på. Det har hjulpet mig til at få øjnene op for deres kultur. Mest af alt er jeg gået i gang med at bede mere. Specielt for mine muslimske venner.”

Arbejdet generelt:

• FTC breder sig i mange forskellige retninger. Vi er optaget af rigtig mange ting.
• Samarbejde med kommunen
• International mandeklub
• Sprogcafe
• Internationale lejre.
• Inspiration og samtaler med andre dele af kirkelivet.
• Besøge mennesker i hjemmene.
• Internationale spiseaftner
• Migrant kirker kontakt.

Tak for et fantastisk år 2019. Poul Martin Aalling Nielse