Når vi er på besøg rundt i stiftet
Det er altid spændende at komme rundt i stiftet og fortælle om vores arbejde, men især at fortælle om hvem der også bor i deres sogn og provsti. Mange bliver overrasket over hvor mange fra andre lande som har bosat sig i deres sogn. Mange spørger også nysgerrigt ind til nedgangen i medlemstallet, som jo generelt set primært skyldes indvandringen. Medlemsprocenten er generel høj og svagt faldende blandt dem som har dansk herkomst. Men medlemsprocenten er generel lav og svagt stigende blandt dem som har udenlandsk herkomst. Så får vi en snak om de positive muligheder i deres egen lokale kontekst.
Konferencer
Landsforeningen af Menighedsråd arrangerede konference i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde under Mellemkirkeligt Råd. Her var et ønske om at synliggøre og almindeliggøre det tværkulturelle arbejde i alle landets sogne. Konferencen hed: ”Midt iblandt os”. Det var en meget inspirerende konference, hvor vi sammen med Esbjerg kommunes kulturchef, Ulla Visbech, fik lov til at fortælle om FTC’s arbejde og samarbejdet med Esbjerg kommune omkring Folkehuset Kvaglund.
Refugee Highway Partnerships, som er et europæisk netværk af kirker og NGO’er som arbejder med flygtninge og migranter holder en årlig konference. I år var det i Warszawa og FTC’s medarbejdere var med. Det var virkelig spændende og lærerigt at høre om de vidt forskellige erfaringer alt efter om det var et modtagerland eller et opholdsland.
Kirke- og kulturmedarbejders efteruddannelse
Vores medarbejder Lars Laxtein Kristiansen har været afsted 4 gange af 5 dage. Dvs. at han næsten er færdig. Han mangler blot det sidste kursusforløb.
Han melder tilbage at det er interessant og lærerigt at være afsted, selvom ikke alt er relevant for hans arbejde.
Sommerlejr, weekendlejre og festuge
Hvert år er vi i foråret på en tværkulturel weekendlejr på Solbakken ved Haderslev. En Tværkulturel Sommerlejr som i år var på Sydvestjyllands Efterskole og den tværkulturelle efterårskonferencedag (som desværre blev aflyst pga. manglende tilslutning og en Sommerfesteuge i Kvaglund arr. af Folkehuset Kvaglund. Sommerfestugen samlede dagligt ca. 200 børn og lidt voksne til 5 eftermiddage i uge 27 med 40 frivillige. Størstedelen var børn fra hjem med ikkedansk oprindelse. Det var en skøn uge. Det gav børn som ellers ikke har mulighed for en sommeroplevelse noget at fortælle om da de kom i børnehave og skole efter sommerferien.
Kvaglunddagen
Kvaglunddagen den første lørdag i september er en årlig tradition, hvor vi altid har en bod med international Kvinde og mandeklub, hvor vi sælger billige pandekager og gør reklame for vores klubber. Det var skønt at se så mange af vores tværkulturelle kontakter var med til dagen.
International dag i Folkehuset
Det at både vi medarbejdere samler kræfterne til om tirsdagen, gør at vi bedre kan hjælpe hinanden og oplever at det styrker synergien både blandt deltagere og os lønnede og ulønnede medarbejdere.
Alle er glade for dagen og det rygtes i byen at tirsdagen er den mest hyggelige dag at være i Folkehuset Kvaglund.
Stiftet og det nationale netværk
Vi medvirker med en stand til landemode i Ribe stift i Samarbejde med Folkehuset Kvaglund. Det giver god kontakt til mange sogne og flere smagte på den friskmalede kaffe fra Tuk Tukken.
Det at jeg, som stiftspræst er med i det Mellemkirkeligt Råd på nationalt plan, er en del af Folkekirkens Migrantsamarbejdes ressourcenetværk og er med i Mellemkirkeligt stiftsudvalg i Ribe giver en god kontakt med mange folkekirkelige aktører og gør det nemmere at løfte den tværkulturelle dagsorden op i flere sammenhænge.
Det Mellemkirkelige stiftsudvalg har lavet en grundig rapport til Ribe Stiftsråd og til de 8 provstier i stiftet med hjælp af Folkekirkens Migrantsamarbejde. Det har givet anledning til at besøge flere provstiudvalg i stiftet og snakke om de anbefalinger som rapporten kommer med.
Kontorplads på stiftskontoret
Det er en stor glæde for mig som stiftspræst at have en kontorplads på Ribe stiftskontor. Det gør det nemmere at bære FTC’s arbejde frem i hele stiftet.
v/ Peter Marius Sode Jensen
International Mandeklub
Et år med nye lokaler
Vi har nu haft et helt år med Folkehuset som base, og mændene har vænnet sig til det nye samlingssted og den dynamik om vi har fået efter vi startede vores Internationale dag sidste år. Mandeklubben har sit eget langbord i midten af caféen, men det betyder ikke nødvendigvis at mændene sætter sig ved det bord. Ofte vælger mændene at sætte sig i sofagrupperne eller ved et af de mindre borde for at snakke med de andre gæster i caféen. Vi oplever at interaktionerne mellem brugerne af Folkehuset er mindre opdelt, og det er bedre end vi havde turde håbe på da vi startede forsøget. De første måneder med International dag var også præget af at vi skulle finde rytmen i dagen, med både Sprogcafé og fællesspisning. Nu hvor vi har fået et år under bæltet, er der meget mere struktur og ro på dagen, og vi har fundet et format der fungerer for os alle.
Ny Caféansvarlig
Ved årsskiftet fik Folkehuset en ny Caféansvarlig vært og det har været en stor gave til Folkehuset og vores arbejde. Hun hjælper med at forberede en menu til vores fællesspisning som vi medarbejdere så tilbereder sammen med vores praktikant(er). Fællesspisningen er godt besøgt, og vi har som regel omkring 30 personer der spiser med. Typisk hjælper Mandeklubben og kvindeklubben med oprydning efter spisning hvorefter Mandeklubben går i gang med aftenens aktivitet.
Aktiviteter
I løbet af 2024 har vi blandt andet været til bilshow med en masse specialbiler og spillet shuffleboard, paddel og disc golf. Vi har også oplevet en vandretur i Marbæk i silende regn med kage som kompensation. Sidst på sommeren var vi nogle stykker der hoppede i det alt for kolde vand på Esbjerg havns nye havnebassin. Tilslutningen til vores mandeklub har været svingende i løbet af året, men som regel samles vi omkring 10 mænd. Nogle bliver kun til spisning, da de simpelthen ikke har energi til mere efter at have været på arbejde, og det er helt OK.
Praktikanter
I løbet af året har vi haft forskellige praktikanter i huset både fra asylcenteret i Hviding og ligeledes fra Esbjerg Kommune. Der er stor forskel på hvordan de enkelte praktikanters indgangsvinkel er til det med at være i kirken og Folkehuset. For de praktikanter der kommer fra Hviding, er der tale om et frirum, væk fra centeret og de nyder virkelig at være hos os. Nogle af praktikanterne fra kommunen har ikke helt den samme tanke om praktikken, da det i mangle tilfælde er noget de er blevet pålagt. Generelt set har det været et positivt år med vores praktikanter. Vi havde en kvinde fra Kina som ikke fik opholdstilladelse i Danmark, og hun forsvandt ud af landet da hun fik afslag. Vi har lært at glæde os over den tid vi har med dem der søger asyl, for det er ikke givet at de får lov til at blive hos os. En mand fra Iran, har netop fået opholdstilladelse, og han skal bo på Fanø i det nye år. Vi regner med at han fortsat vil være en del af vores fællesskab, og det er så dejligt.
Almassira
Som tidligere år, har jeg deltaget i kristendomsundervisning i Hviding. Et ældre ægtepar fra byen har fortsat åbnet deres hjem for asylansøgere som har interesse i at lære mere om hvad vi tror på som kristne. Nogle er kristne når der kommer; og måske endda grunden til at de har måttet flygte ud af deres hjemland. Nogle kommer fordi de er nysgerrige på hvordan den kristne tro er anderledes end for eksempel Islam. Vi ser som regel et afsnit af ”Al Massira” filmene, hvor efter vi deles os op i grupper og taler om de spørgsmål der måtte være fra filmen. I 2024 har der været hovedsageligt folk fra Iran og Tyrkiet. Det er nyt at vi har haft tyrkere med til vores møder, men de har været meget åbne for dialog om tro, og vi har fået nogle nye venner. Til tider har vi været meget få til Al Massira, men så er der dukket en ny gruppe op, så vi har kunnet fylde stuen med folk. Vores oversætter par valgte desværre at holde tidligere på året, og det har gjort kommunikationen en smule vanskeligere med vores farsi talende folk, men det er gået indtil videre. Ægteparret er efterhånden godt oppe i årene, så vi ser ind i en fremtid hvor der måske sker forandringer i hvordan arbejdet kan fortsættes hvis de ikke længere kan være værter for Al Massira. De har ikke meldt noget ud endnu, men vi er så småt begyndt at tale om hvordan arbejdet kan se ud hvis de en dag ikke længere kan være værter i deres hjem.
Refugee Highway Roundtable Warszawa
I februar måned deltog vi i Refugee Highway Roundtable i Warszawa, Polen. Vi var fire deltagere fra FTC, så vi var godt repræsenteret til denne spændende netværkskonference med repræsentanter fra hele Europa. Formålet med konferencen er at dele erfaringer og skabe et bredere netværk for det kirkelige arbejde blandt flygtninge i Europa. Der er utroligt mange forskellige nuancer i flygtninge arbejdet når man ser hvor henne på kontinentet folk møder flygtningene. Diakonien ser anderledes ud når man er et stop på vejen i for eksempel Kroatien og kan møde folk med et måltid mad eller en seng bare for en enkelt nat. Vores arbejde i Danmark er som oftest længevarende og integrationsfremmende, men alle delene har en kæmpe værdi, og det er fantastisk at blive forbundet med andre der også arbejder for at give flygtningene en værdig modtagelse. Vi fik rig mulighed for at tale med mange forskellige mennesker over måltiderne, og det var sjældent at man endte med at sidde med de samme personer 2 gange. Vi tog hjem fra Polen med ny viden og opmuntring til at fortsætte vores arbejde i Danmark.
Efteruddannelse
I november blev jeg færdig med mit Kirke- og kulturmedarbejder kursus der har strakt sig over 5 moduler. Det har været et godt kursus forløb hvor jeg også har nydt godt at et nyt netværk med kollegaer fra hele Danmark.
Kvinder møder Kvinder
Et år med nye lokaler
2024 har været et helt år i Folkehuset Kvaglund. Vi mødes tirsdagen fra kl. 15.30 til 17.30 og slutter dagen med fællesspisning. Det er hyggeligt og dejligt at vi nu har mere tid sammen med alle, både mænd og kvinderne i samme lokale. Tirsdag kommer det flest dansker og enkelte kigger forbi til en snak.
Tirsdagen er blevet til at det er en samtale cafe, med god mulighed for at møde de forskellige som kommer ind i Cafeen og lytte til deres livshistorier. Kvinderne der kommer tirsdag, har mere behov for sprogundervisning end Kvindeklub. Men som skrevet så er der flere dansker som kommer ind og oplever vores ny dansker i Cafeen og det er en af de bedste dag for mig at være i Folkehuset, der er liv og glade dage og mulighed for at starte venskaber op, mellem dansker og nye dansker.
Onsdage
”Kvinder møder kvinder” mødes også onsdag formiddag kl. 11 til 13.30, hvor vi laver frokost sammen og efter spisning er der en time til oplæg, eller snak om forskellige emner. Om onsdagen kommer mellem 5 og 16 kvinder.
Nye kontakter
2024 blev et år hvor vi har fået kontakt til mange ukrainere og russere. Eritreerne er der også kommet en større gruppe af. Eritreerne oplever at de har brug for et sted hvor de kan få praktiseret deres danske.
Frivillige medarbejdere
Vi er stadig en gruppe frivillige. 4 kvinder som hjælper ved at være til stede og gå ind i samtaler med deltagerne. De hjælper til med hver deres evner og uden dem fungerer kvindeklubben ikke. De er med til at bringe nuancer til fællesskabet som er nødvendigt. De tager et kæmpe slid med at undervise i dansk og hjælpe med at lave mad og andre programpunkter.
Praktikanter
Jeg nyder stadig rigtig meget godt af samarbejdet med jobcentret, som sender mennesker ud i praktik. Vi har haft 4 kvinder i praktik hen over året. De får mulighed for at bruge deres evner og mulighed for at lærer dansk. Desværre lyder det til at den mulighed er ved at løbe ud. Hvis det ender med at fagforeningen overtager jobcentrets opgave, så skal vi i gang med at få etableret en kontakt til fagforeningerne.
Inflations hjælp
Hele 2024 har vi udleveret inflations hjælp, hvilket bestod i tørvarer som vi kunne uddele til mennesker som havde en stram økonomi. Blå kors har modtaget hjælpen og givet den videre til os, sådan at vi kunne dele ud. Det har været til stor glæde for dem der modtog. Jeg fik mulighed for at dele ud til dem jeg kender i Kvaglund området, det har været til rigtig stor hjælp hos mennesker med en stram økonomi.
Andre opgaver
- Besøg hos Kvinder fra klubben.
- Programlægning
- Frivilligmøder
- Frivilligpleje
- Skriftlig og mundtlig PR.
- Styregruppe for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe stift.
- Tværkulturelle lejr
- Samarbejde med andre som arbejde blandt nydansker
- Følge med i forholdene i forskellige lande
- Følge med i love og regler på udlændingeområdet
- Holde kontakt til Gulli (Irakisk Kurder) Kurdisk modersmål undervisning
Glæde
Jeg har det bedste arbejde, som jeg nyder til fulde. Det er et meget meningsfyldt arbejde som giver mig meget glæde. Jeg oplever mange kvinder så i den grad er taknemlige for alt hvad vi kan tilbyde at hjælpe med. Og jeg nyder godt af at vi er en del af den danske folkekirke. I år har jeg oplevet at en dame lige pludselig var rejst videre. Det var rigtigt godt at kunne give hendes kontakt informations videre til en kirke omkring Vejle, som nu har kontaktet hende og inkluderet hende i deres arbejde.
v/ Inge Skjølstrup
Sprogcafeen
Et godt år
Vi har haft et godt år i sprogcafeen. Vi har vænnet os til at være i Folkehuset. Vi har haft mange deltagere og også frivillige.
Det er et meget meningsfyldt arbejde, jeg er glad for det og jeg beder for Guds velsignelse over arbejdet, de frivillige og deltagerne.
Det er en stor glæde at se, at nogen rent faktisk lærer dansk og har stor gavn af det sociale samvær også.
Hvordan foregår det?
Sprogcafeen foregår i Folkehuset hver tirsdag kl. 14.30 til 17.30 og igen fra kl. 18.00 til 19.30.
Dagen før sender jeg sms ud til de frivillige for at minde dem om at komme, og hvis der er nogle informationer, som er vigtige, skriver jeg dem også. Ligeledes sender jeg sms ud til deltagerne som en reminder. Nogle svarer, siger tak eller melder afbud.
Jeg kommer en halv time før for at gøre klar. Jeg står ved indgangen og byder velkommen. Deltagerne får skilte med navn og land på og bliver skrevet op på en tavle, hvor jeg forsøger at placere dem på hold efter niveau. Samtidig uddeler jeg også sangark både til deltagerne i sprogcafeen og til de øvrige gæster, som har lyst til at synge med.
Vi sørger for kaffe og som regel noget frugt, som er gratis.
Et puslespil
Da sprogcafeen er gratis og frivillig, ved vi aldrig, hvem eller hvor mange der kommer. Det kan være lidt af et puslespil, at få det til at gå op, De frivillige er jo heller ikke forpligtet til at komme, så det spiller også ind. Men det går som regel. Der er ca. 5 – 7 hold.
Velkommen
Vi starter med en velkomst, hvor alle får at vide at der er aftensmad kl. 18 og alle er velkommen til at være med. Maden er gratis første gang. Ellers koster det 25 kr. Så synger vi månedens sang og bagefter læser jeg holdinddelingen højt, så alle ved, hvilken lærer, de skal have. Holdene går ud i de små lokaler og to hold går som regel over i kirken.
16.30 holder vi en pause. Vi går rundt og minder om det, og vi opfordrer deltagerne til at gå med i Folkehuset. Der er stadig kaffe på kanden og der er snak og hygge, også somme tider mellem deltagerne og caféens øvrige gæster.
Så er der igen undervisning frem til kl. 17.30.
Det sker næsten hver gang, at nogle kommer for sent, og så må vi finde ud af, at få dem fordelt på holdene.
Aftenholdet
Jeg og en af de frivillige skynder os at spise, for kl. 18 starter aftenholdet. Der er to hold, nogle gange er det kun et. Da vi har kortere tid, har vi som regel kun en kort pause, eller slet ingen pause.
Deltagerne:
Der kommer deltagere på mange forskellige niveauer. Det spænder fra stort set ingen dansk til nogle, som kan rigtig meget. Der kommer flygtninge, indvandrere, internationale studerende, nogle har været her længe, måske flere år og nogle kun kort tid. Der er også ganske få, som jeg vurderer kommer af mere af sociale årsager, har måske brug for et pusterum og social kontakt. Aldersspredningen er også stor. Nogle få har haft børn med. Men vi har desværre været nødt til at bede dem om at finde pasning til dem. Vi har ikke mulighed for at tage os af dem. Konkret har det været en enlig somalisk kvinde, en tilflytter med to drenge. Hun vil rigtig gerne komme, men har ingen til at passe børnene.
Ofte nye
Der kommer ofte nye, nogle kommer kun en gang, andre kommer gennem lang tid, nogle kommer igen efter lang tid mm. De kommer fra mange forskellige lande.
Da Lars har en kontakt til universitetet, kom der en stor flok unge internationale studerende. Der var en håndfuld, som kom gennem nogen tid, og de var meget glade for det. Selvom de kun var her i få måneder, ville de rigtig gerne lære sproget. Nogle af dem kom meget før tiden og bare nød at være i cafeen, lavede opgaver osv.
På dagholdet har der været fra 8 til 17 pr. gang og på aftenholdet 6 til 16.
Der har været ca. 100 deltagere i alt i løbet af året.
De frivillige
Vi har gennem året haft 7 – 8 frivillige. Der kom en mere til i 2024. De brænder alle for sagen og de er megagode og fleksible, hvilket er nødvendigt. Når der kommer en ny frivillig, inviterer jeg til en introduktion, hvor jeg fortæller dem om arbejdet, viser dem materialer mm. De starter med at komme et par gange, hvor de bare er iagttagere på forskellige hold, hvorefter de så selv går i gang, når de er klar til det. De ved også, at de altid kan spørge mig, hvis de har brug for hjælp og ideer. Jeg synes det fungerer godt.
Medarbejderaftner
Vi har haft medarbejder aftener to gange, hvor vi har været hos en af de frivillige. Vi får god mad og lidt forskelligt underholdning, f.eks. sproglege. Jeg køber gaver til dem, vin og chokolade, og jeg skriver et personligt takkekort til dem. Det er vigtigt for mig at værdsætte deres arbejde, og der er virkelig grund til det. Vi ved, at de er meget glade for de aftener og de sætter også meget pris på hinanden.
Det går godt
Siden vi kom over i Folkehuset er deltagerantallet steget stille og roligt.
Vi har beholdt det samme koncept, et eftermiddagshold og et aftenhold, sang mv, så det er der ikke ændret på.
v/ Berith Nord Hansen